1. Udfordring

[Jill]

//OOC: Skriv kun én gang i udfordringen!! //

Du står helt alene på en mørk gang. Den på 10th sal.
Du har lige taget elevatoren herop, og tænker på hvad du nu skal gøre.
Du har kun et enkelt skud tilbage i din pistol, så du håber på at du ikke møder nogle zombier lige med det samme.
Pludselig kommer den røde spøgelsespige flyvende om hjørnet, og ser meget ondskabsfuld ud. Hun spørger om I skal lege... Hvad gør DU ?

[Skriver i nogle indlæg, hvad de forskellige personer har skrevet i emnet, på det gamle forum. Det bør ikke gå til spilde ]

[Jill]

Alister skrev:

*Alister står et halvt sekundt og overvejer, om han er ved at blive sindssyg. Han sender spøgelset et halvt smil og spænder musklerne som en kat. Han ser på spøgelsespigen. Han lister hånden ned i lommen til kniven, som han har flyttet fra støvlen til lommen tidligere. Han ser sig diskret om*
"Hvorfor ikke? Hvad med fangeleg?"
*Han vender sig og spæner af sted, mens han håber, at spøgelser ikke er hurtige. Han vældter næsten frem rækker hænderne frem, hvis han nu skulle falde, men han får balancen igen og løber videre. Han tænker febrilsk, at der må være en vej ud. Han håber, at han kan springe ud af et vindue og ramme et eller andet, så han ikke dør. Han vil ikke dø. Tanken om døden er den eneste, der er til stede. Sammen med panikkens febrilske håbløshed. Han drejer og kommer ind i en blindgyde, der bare er en branddør. Han trækker i døren. Den vil ikke op. Han ser sig over skuldere, kan høre spøgelset komme nærmere hele tiden. Pulsen hamrer, så han ikke kan tænke. Han ser sig rundt. På væggen er der brandmandsudstyr. Han sparker på døren, men det virker ikke*
"Nu kommer jeg og ta'r dig!"
*Han fryser ved lyden af spøgelsespigen. Han vender sig og står fladt op af døren. Spøgelset smiler grumt. Hun er lige ved indgangen til blindgyden*
"Nu har jeg dig"
*Siger hun og virker mere ondskabsfuld end noget som helst barn ville kunne være nogensinde. Alister ser sig febrilsk omkring. Får øje på brandudstyret, han tager hurtigt øksen og smadrer området ved låsen. Døren springer op, og han løber ned af trinnene. Tager to eller tre trin af gangen, smider sig over gelæneret og ned mid på næste trappe, som han fortsætter af*
"Hey! Det er snyd!"
*Hører han længere oppe fra. Hans hals er ved at blive flænset. Hans rygerlunger kan ikke klare presset. Han mærker, hvordan hans kræfter har været væk længe. Han besvimer snart. Han snubler og falder ned af den trappe, som han var i gang med og videre ned af den næste. Han puster ulykkeligt. Mærker, hvordan hans ribben bringer ham smerte ved hver vejrtrækning. Han ser spøgelset for enden af den trappe, han sidst faldt ned af. Hun smiler endnu*
"Så! Nu kan du ikke slippe mere"
*Han ved, hun har ret. Han har lyst til at give op. Han kan ikke gøre mere. Han har flygtet så meget for ingen verdens nytte. Han ligger op af en væk med hovedet mod det kolde gulv. Han kan ligeså godt lade hende tage ham. Han ser rundt en sidste gang. Naturligvis skulle han ikke have en glorværdig død. Døren og friheden var end ikke længere væk, end han kunne nå den, hvis han rakte ud med den hånd, som han med hundrede procents sikkerhed havde brækket*
"Fri'er ved døren"
*mumler han og smiler. Han kan mærke, at han har blod i munden. Bare der ville komme nogen og hjælpe ham. Han puster halvdød. Spøgelset ser forfærdet på ham, da han med besvær rækker armen ud og lægger den smadrede hånd mod døren*
"Nej! Nej! NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ!!!!!!!!!!!"
*Skriger spøgelset, men hun kommer ikke nærmere. Stemmen bliver skinger, og Alister mærker, hvordan hans trommehinder smerter så meget, at de truer med at springe. Han skriger af smerte, og ribbene gør det smertefuldt at skrige. Langsomt bliver spøgelsespigen mere utydeligt*
"Jeg får dig næste gang..."
*Hvæser hun*

[Jill]

Ferguson skrev:

*Fergie kigger på spøgelsespigen og overvejer at løbe skrigende væk. ''Lege?'' Siger Fergie og slår koldtvand i blodet. ''Selvfølgelig! Hvad skal vi så lege?'' Spøgelsespigen smiler ondskabsfuldt og svarer: ''Høvdingebold!'' Pludselig står spøgelsespigen med en stor bold i hver hånd. Hun tyrrer den ene efter Fergie og rammer hende i maven. Fergie knækker sammen og tager sig for mavenog bliver ramt af en anden bold i ryggen. Hun hører spøgelsespigen grine højt og tager en af boldene og prøver på at ramme spøgelsespigen men hun kaster som en brækket arm i stormvejr. Fergie rejser sig op og løber. ''Hvad? Går du allerede? Jeg troede vi skulle lege?'' Hører hun spøgelspigen råbe efter hende. Hun bliver igen ramt af en bold i ryggen og falder med hovedet ned i gulvet. Hun skriger og tager sig til næsen. Den bløder. Fergie tørrer den af i sit ærme så der kommer et rødt mærke. Hun prøver at rejse sig men spøgelsespigen kaster endnu en bold efter hende så hun bliver presset ned. Spøgelsespigen svæver så tæt på hende at hun kan mærke hendes ånde. Fergie kravler væk fra hende og falder endnu mere sammen. Spøgelsespigen griner ondskabsfuldt og opdager ikke at Fergie rejser sig og løber væk. Hun svæver straks efter hende. Fergie skynder sig hen til elevatoren for at komme væk. Hun trykker desperat på knappen så elevatoren åbner sig. ''Kom nuuu!'' Råber hun og elevatoren åbner sig langsomt. Fergie skynder sig ind i den og tykker på 1. sal. Hun kan høre spøgelsespigens desperate skrig og smiler flygtigt. Hun var reddet for denne gang.*

[Jill]

Flix skrev:

*Stemmen lyder i hendes hoved. Flix har aldrig lært engelsk, men alligevel forstår hun, hvad dette spøgelse siger. Lege? tænker hun. Kigger undersøgende på pigespøgelset. Hun ser ikke farlig ud. Hun ser ud til at være på min alder. Et kæmpe smil breder sig på Flix's læber og hun nikker ivrigt.*
"Godt" siger spøgelset "så leger vi... STIKBOLD"
*Idet hun siger det sidste ord, er luften pludselig fuld af svævende bolde. Flix husker idrætstimerne i skolen. De skulle altid spille stikbold, og hun var ærlig talt monster dårlig til det. Kun EN gang havde hun ramt en person i stikbold. Alle i klassen havde stået lamslået. Flix havde næsten ikke kunne tro, at det var sandt. Men det var det jo så heller ikke. Ved et uheld havde hun ramt idrætslæreren med en hård bold. Han var overhovedet ikke forberedt på det, da hun havde sigtet i den modsatte retning, men han burde egentlig af mange idrætstimers erfaringer nu vide at man aldrig kunne regne med, hvor en bold endte henne, hvis den blev kastet af Flix. Han måtte bøde med en uges ophold på Cottbus Hospital, hvor Flix (desværre) besøgte ham for at undskylde og give ham en lille god-bedring-gave. Gaven indeholdt hendes bedstemor fabelagtige suppe (igen, desværre). Flix tabte naturligvis suppen ned over idrætslæreren, hvilket resulterede i en uges ekstra ophold. Nej, hun har bestemt ikke gode oplevelser, hvad stikbold angår.
Flix skal lige til at informere spøgelset om dette, da første bold suser gennem luften med kurs mod Flix. I et håbløst forsøg, prøver Flix at løbe fra bolden, men selvfølgelig indhenter den hende. Lader sig falde... Bolden flyver over hende og tonser lige ind i væggen. Hendes hår hvivler op, da den enorme kraft fra bolden passerer. Rædselslagen ligger hun på det klamme gulv. Lugten af rådden lignolium strikker i hendes næse. Med lidt besvær kommer hun op at stå.*
"Der var du heldig" siger spøgelsespigen med et vampyrsmil.
*Chokkeret ser Flix den store skade bolden har forårsaget på væggen. Bolden sidder som kilet fast til muren, en sky fuld af småsten og smuld har endnu ikke lagt sig. Muren er fuld af revner og sprækker, hvis man berørte den ville den sikkert falde sammen. Flix kunne mærke hvordan frygten tog et fast greb i hende. Jeg troede vi skulle spille normalt stikbold mere når hun ikke at tænke før spøgelset igen taler:*
"De næste bolde undslipper du ikke så let!"
*Luften hyler da den bliver gennemboret af en hær af blodtørstige bolde. Flix ser sig om efter en udvej. Dér, lige foran hende er en dør. Lynhurtigt griber hun i håndtaget og ber til, at den ikke er låst. Det er den ikke, men den er stor og tung. Boldene kommer nærmere og nærmere. Hun lægger alle kræfter i og får til sidst en lille åbning, som hun kan glide igennem. Hun smækker døren i og sætter sig fortvivlet ned med ryggen til døren. Et øjebliks stilhed. Som bomber ramler boldene mod væggene og døren. Trods døren tygge træ, mærker hun et smæl mod ryggen, da første bold rammer døren. Flix løber hen i modsatte ende af lokalet, som lader til at have været en form for kontor. Imellem de store brag kan Flix høre spøgelsets iskolde latter. Hun mindes en af bedstemors historier, hvor der også forekommer et ondt spøgelse. Historien ender lykkeligt, men lige nu er hun ikke sikker på at det også gælder hendes situation. Første bold flyver gennem muren og lander ikke langt fra Flix. Åh nej! Hun skæver bagud gennem det beskidte vindue, hun var for højt oppe til at kunne springe ud. Gennem en røgsky dukker pigespøgelset pludselig op. Med den ene hånd kaster hun en bold skødesløst op i luften og griber den igen. Gentager dette igen og igen.*
"Ja, det ser vist ud til, at jeg vinder" siger hun grumt.
Da hun uventet kaster bolden, er Flix ikke forberedt. Bolden er lige foran hendes lille næse, dens kraft tvinger Flix's hår tilbage, truer med at kvase næsen helt ind i kraniet. Med en sidste anstrengelse lader Flix sig falde til siden. Om bag skrivebordet. Hun hører det store klir, da læderbolden knalder mod vinduet. Tusindvis af glasspildter falder liflig ned mod gulvet.*
"Umuligt!" råber spøgelset.
*Flix prøver at rejse sig, men hun landede forkert og har skadet benet. Hun griber ud efter et usynligt håndtag, men mærker i stedet noget trille væk. Bolden! Hun kravler stille efter den og får adskillige glasskår op i hænderne. Kom tilbage, lille bold tænker hun.*
"Det nytter ikke noget, denne her bold undviger du næppe," hvisker pigen koldt.
*Flix ser ikke op, men ved udemærket, at pigen gør klar til næste kast.*
"DU TABTE!!"
*Glas mod læder. Vinden hyler...*
"NEJ!"
"Du... Du hhast ver... verloren" stønner Flix. Hun ved ikke hvordan, men hun er kommet op at stå. Bolden var fløjet lige gennem det gennemsigtige ben. Lige efter ramte spøgelsets bold Flix lige i maven, og kastede hende ned i gulvet igen. Men hendes bold ramte først. Altid svømmer for Flix's øjne. Hun er helt udmattet. Med et gemmentrængende skrig forsvinder spøgelsespige og Flix er helt alene. Haltende forsøger hun at komme ud. Ud for at finde de andre. Da hun er nået halvvejs, har den ene klip-klap pludselig bøjet sig og er endt under foden. Flix falder forover og lander med hovedet først ned på det meget hårde gulv. Den snart velkendte lugt af lignolium stikker i hendes næse. Hun besvimer.

[Jill]

Frkand skrev:

Aurora ser ned på sine stiletter, dette tegner ikke godt tænkte hun bekymret for sig selv og så, så rystende op på den lille pige, med et skævt smil. "Øhhh... Nej tak, jeg er ikke specielt god til lege!" lød det fra hende, med en høj skinger stemme. Et grumt smil breder sig nu på den lille piges ansigt, hun ligger hoved lidt på skrå og stirre direkte ind i hendes grønne øjne "det gør det bare meget sjovere" pigens ansigt blev med et forvredet, hun rakte armene frem og skød som et lyn frem imod Aurora "STOOOOP VEEENT!!!" skreg hun. Pigen standsede få centimeter fra hende "Se... " Aurora pegede forbi pigen som vendte sig, Aurora spænede så hurtigt hun kunne, (hvilket var hurtigt på trods af stiletterne) ned ad gangen og ind igennem en dør, videre igennem den næste og derefter endnu en. Hun befandt sig nu i et tomt lokale, hvor der kun hang nogle lange mugne gardiner på vægen, men der var intet vindue. Hun satte sig ned, på det kolde gulv bag det ene. Hun kunne mærke sit hjerte som var ved, at bryde ud af hendes bryst, samt en smærte i siden. Så hørte hun det "HA HA HA HA HA... du kan jo godt finde ud af, at lege... og jeg elsker at lege gemmeleg" den skængre stemmen kom nærmere og nærmere. Tankerne brød nu ind i Auroras hoved det kan ikke passe... min mand slog mig og solgte mig til hans venne, men det bliver en lille piger som bliver mit endelige der var blevet helt stille. Aurora krøllede sig nu rystende helt sammen, rummet var blevet fyldt med en isnende kulde, men på trods af kulden strømmede sveden ned af hende. Hvert enkel af hendes hår var oprejst. Kulden blev mere intens, den krøb ind og fyldte hver eneste pore, hendes hoved var ved, at explodere af de mange skrig, der trængte sig ind. Hun rystede noget så forfærdeligt og kunne mærke kulden kvæle hendes sidste åndedrag... alt blev stille og sort.
Aurora fandt sig selv liggende bag det mugne gardin, da hun slog sine øjne op. Hun rejste sig og ville forlade rummet, men kunne ikke finde fodfæste. Hun så ned og opdagede, at hun var helt gennemsigtig og svævede nogle få centimeter over jorden, men hun havde det egenlig meget godt. Hun var ikke betynget med en masse føelser, faktisk følte hun intet... det er vidunderligt et skummelt smil bredte sig på hendes ansigt. Hun havde en trængede lyst til, at MYRDE
den lille pige kom igennem væggen, hun smilede blidt "vil du med ud for, at finde nogle at lege med?" Aurora smilede nu endnu bredere og nikkede svagt, de to piger svævede ud af lokalet.